slogan
 

Hanggliding og paragliding

Sportsklubben OP87s medlemmer dyrker friflyvningssport i flyvefartøjer udelukkende af stof uden en stiv struktur (kaldet "paraglidere", "pg'er", "skærme" eller bare "vinger") eller i fastvingede flyvefartøjer (kaldet "hangglidere", "hg'er" eller "drager").

Klubben uddanner i dag udelukkende paragliding-piloter, tidligere var der også skoling i hanggliding, men pga. manglende interesse og instruktør-ressourcer er denne aktivitet i klubben langsomt blevet lukket ned.


Herunder er illustreret begge typer fartøjer.


Paraglider under start, skræntflyvning

Hangglider under klargøring til start, skærntflyvning

Skræntflyvning i Danmark

Selv om folk oftest forbinder sporten med at "hoppe ud fra bjerge", eller andre høje steder, kan det sagtens lade sig gøre at flyve både hangglider og paraglider i det flade Danmark med stort udbytte. Vi bor jo i et land med en meget lang kystlinje, og her findes masser af endeløse klitrækker, klinter og skrænter, som er særdeles velegnede til udøvelse af vores sport.

Når man flyver på kysten, man dyrker skræntflyvning, udnytter man den effekt en forhindring i terrænet har på vindens vej over terrænnet. En stejl skrænt såvel som en blød bakke, skaber en opadgående luftstrøm foran sig, som vores luftfartøjer udnytter til at skabe en opadrettet kraft der kan løfte en pilot og hans udstyr. Således kan vinge og pilot holde sig svævende i denne luftstrøm, sålænge den har tilstrækkelig hastighed og retning. Typisk flyver man på de danske skrænter, i almindeligt udstyr, når skrænten har pålandsvind (så vinkelret på skrænten som muligt), og i vindhastigheder mellem 6-10 m/s.

Skræntflyvning kaldes på engelsk for "ridge soaring" eller "ridge lift".

Termikflyvning i Danmark

Er vinden ikke gunstig ved kysten, eller har man lyst til en anden måde at flyve på, kan vort udstyr også anvendes til at flyve på termiske luftstrømme, eller termik, ligesom svævefly gør. Disse luftstrømme opstår når solen opvarmer landjorden på forskellig vis, dette skaber områder der er varmere end andre (varmebobler), og denne varmeforskel vil over tid forårsage at den varme luft vil begynde at strømme opad. Denne opadgående luftstrøm kan anvendes til at skabe højde for et luftfartøj der "fanger" boblen og bliver trukket med op i højderne.

Når man flyver termik i Danmark, opbygger man oftest den første højde via optræk med wire/line, igen på samme måde som svævefly kan gøre det. Har man fået de første 4-500 m ved optræk, så begiver man sig derefter ud på jagt efter "bobler". Denne disciplin kaldes "distanceflyvning", på engelsk "cross country" forkortet "XC".

Motorflyvning i Danmark

Vil man flyve helt uden vind, eller steder hvor der ingen opvind findes, er en tredje mulighed at spænde en motor på ryggen og lade den drive paraglideren fremad. Dette kaldes motorflyvning eller på engelsk "powered paragliding" ofte forkortet PPG. Motoren er som oftest benzindrevet, men elektriske motorer er også udviklet, omend de ikke er særligt udbredte.

Love og regler

I Danmark reguleres flyvning af "Bestemmelser for Civil Luftfart" eller BL-regelsættet. For hang og paraglidere gælder BL9-5 som beskriver i detaljer hvordan hang og paraglidere skal forholde sig.

BL9-5 tildeler pilotegenskabsikring og myndighed til landsunionen for hang og paraglidere (DHPU - Dansk Hanggliding & Paragliding Union), som er ansvarlig for uddannelsesforløb og pilotcertificering for alle danske klubber.

Danskere må ikke flyve hang- og para-gliding medmindre de er medlem af en klub der er organiseret i DHPU.

Er alder en hindring?

Man kan begynde skolingen fra man er fyldt 15, og kan opnå certfikat fra man fylder 16.

Der er endnu ingen, der har fundet den øvre aldersgrænse. En enkelt herhjemme sluttede som 76-årig, men i England har man haft en drageflyver, der blev ved til han var næsten 90.

Hang og paragliding er en dejlig sport, der kan følge en gennem hele livet. Man skal blot have en rimelig fysik, her behøver man ikke være nogen supermand eller kvinde!

Hvor flyver vi?

Den letteste måde at finde ud af hvor vi flyver, er ved at gå ind på vores hjemmeside og se i vores forskellige billedgallerier. Generelt kan man sige at valget af flyvested altid afhænger af vind, vejr, tid, og om der er elever med eller ej. Der ligger mange gode flyvesteder op langs den jyske vest- og østkyst, som vi benytter os af, når vi flyver på skrænt.

Har vi derimod lyst til termikflyvning befinder DHPU's optrækscentrum (Fasterholt) sig i nærheden af Brande i midtjylland.

Hvor højt flyver vi?

BL9.5 definerer for højdemaksimum :
"8.2.5
Flyvning i en større højde end 1.050
m (3.500 ft MSL) er ikke tilladt."

De 1050m er hvad vi hidtil har haft mulighed for, der er dog lige for ganske nylig givet tilladelse fra TrafikStyrelsen til at vi kan bevæge os noget højere op (9500 ft = ca. 3000m), hvis man har en kontrolleret og godkendt højdemåler med sig.
Tanken er at man skal være helt sikker på man ved hvor man er, for at kunne undgå luftrum der ikke må beflyves af hensyn til øvrig lufttrafik. Kontrollen af det enkelte instrument kan gøres i de klubber, hvor der er godkendelsesapparatur og kompetente klubmedlemmer til stede.